- rundning
- substantiv
1. runding, rund form/kontur
En klänning som framhävde Ingrids slanka figur ooh de fasta bröstens rundning
En kjole, der fremhævede I's slanke figur og de runde, faste bryster2. det at gå/køre/passer/sejle m.m. rundt om et udskydende partiEfter rundningen av Falsterbo seglade vi vidare mot Ven
Da vi havde rundet F., sejlede vi videre mod Hven
Svensk-dansk ordbog. 2014.